Category:

Eksempler

Vores to sønner er konstant oppe at toppes

by Hanne Isbak

Peter og Jannie:

Vores to sønner på 3 og 5 ender nemt i konflikter og slagsmål

Forældrene synes det er svært at finde frem til hvem af drengene der har skylden

Forældrenes bekymring

Peter og Jannie opsøgte mig, fordi deres to drenge Lukas på 5 år og Emil på 3 år, konstant var oppe og toppes. Forældrene fortalte, at alt i mellem drengene, nemt endte i konflikter og slagsmål.

Peter mente, at Lukas var så gammel, at han måtte til at lære at tage hensyn til sin lillebror, der ikke altid forstod, hvad der foregik.

Desuden var Peter af den mening, at Lukas måtte lære at sige undskyld. Jannie oplevede det som svære situationer og at hun ikke kunne finde ud af at dømme retfærdig, fordi drengene ikke kunne fortælle, hvad der helt konkret havde udløste konflikten.

Det var svært for forældrene, at de ikke kunne finde frem til hvilken af drengene, der havde skylden for balladen.

Indledende møde

Ved nærmere samtale viste det sig, at begge forældre var bekymrede for drengenes sociale evner. De tænkte med gru på den kommende skoletid og ungdomstid. De associerede de oplevelser drengene nu havde med, at de begge ville vokse op uden sociale kompetencer, hvis de ikke fik dem lært i den alder, de havde nu.

I forhold til at have en nær relation med deres drenge var begge forældre af den mening, at det var noget man kunne have, når der var fred og fordragelighed i familien.

Arbejdspunkter

Vi undersøgte først om Lukas og Emil, skulle have underliggende frustrationer. Det havde de ikke.

Det var nyt for forældrene, at den gode relation var det vigtigste at bygge på – også når der var konflikter. For børnene skulle vel ikke belønnes, når de lavede ballade.

Ved nærmere gennemgang af udviklingen, som drengene var i, i forhold til deres umodne hjerner, blev begge forældre eftertænksomme. Som de sagde: Sådan har vi aldrig tænkt om drengene før. Forældrene tog hjem efter første session med eftertænksomme miner. Og med en opgave i forhold til, at være undersøgende i deres relationer til drengene.

På vej

Næste gang vi mødtes, var Peter og Jannie forundrede, for de havde oplevet, en anden måde, at se deres drenge på.

Det var blevet tydeligt, at det havde noget at sige i forhold til konfliktniveauet, hvor meget, de som forældre gjorde sig umage med, at være til stede og med at være kærlige i deres tilgang til drengene. De oplevede det, som om drengene var roligere.

Vi talte om, at det vigtigste for drengene er relationer. Jannie fandt det svært at være i relation med begge drenge på én gang, når der var konflikter mellem dem.

Forældrene fik det råd at stoppe konflikterne, ved at handle, evt. at skifte scene f.eks. ved at sige: Alle mand i tøjet, vi skal ud en tur. Senere, når freden har indfundet sig, kunne man kort lige forsøge, at sætte ord på de intentioner, hvert barn måtte have haft undervejs i konflikten. Peter mente stadig at en undskyldning ville være på sin plads.

Her fik vi en snak om hvorvidt, vi som forældre kan være dommere i en situation, hvor begge børn gør, det der giver mening for dem i øjeblikket. De har ikke en alder, hvor de er modne til at reflektere over retfærdighed og forstår ikke konceptet med at give en undskyldning. En undskyldning fra dem ville være rent mekanisk og uden følelse. Derfor kan man godt som voksen hjælpe dem ud af konflikten. Det skal bare gøres på en måde, så ingen føler sig forkerte. F.eks. ved at sige: Det er godt nok rarest for jer to drenge, når I er gode venner.

Nye indsigter

Forældrene blev opmærksomme på, at hver af deres drenge jo havde deres helt egen oplevelse af, hvad der foregik og at det var deres udgangspunkt og virkelighed, som jo ikke altid var logisk set med voksne øjne.

Forældrene blev opmærksomme på vigtigheden af deres ansvar for relationer til drengene og at relationerne skal plejes og passes. Så de i en konflikt kan aflæse drengenes intentioner bedre og derfra hjælpe dem videre med at sætte ord på som passer med situationen. Herigennem lærer drengene med tiden selv at kunne give udtryk for deres følelser.

Barnets udvikling Eksempler Forside

Therese bliver ulykkelig når jeg siger nej

by Hanne Isbak

Christina:

Hvordan sætter jeg grænser for mit barn, uden at hun kommer til at græde?

Christina oplever, at det er svært at sige nej til Therese, uden at Therese bliver virkelig ulykkelig og græder længe efter.

Christina kommer til mig hun er mor til Therese på 4½ år. Hun oplever, at det er rigtig svært at sige nej til Therese uden, at Therese bliver virkelig ulykkelig og græder længe efter. Ofte ender det med, at Christina giver efter for Thereses krav, fordi hun tænker, at det ikke kan være rigtigt, at et barn skal være så ked af det.

Samtale og rådgivning

Vi taler lidt om, hvordan Christina oplever det, når Therese græder. Christina fortæller, at hun bliver lige så ked af det selv og at hun oplever sig som en dårlig mor. Fordi hvis hun var en god, mor ville Therese ikke skulle være så ulykkelig. Christina fortæller, at hun er af den overbevisning, at Therese ikke har en lykkelig barndom, når hun skal være så ked af det. Samtidig forstår Christina godt, at det er nødvendigt at sætte grænser, for at passe på Therese.

Christina sætter en ære i at være en god mor. Fordi hun er alene med Therese, så er det hende, der skal sørge for, at det er rart at være Therese. Derfor gør de mange ting sammen og hygger sig i hinandens selskab. Men det kan man jo ikke altid gøre, som Christina selv siger det, for der er jo også en hverdag, der skal fungere. Christina husker ikke meget fra sin egen barndom. Hun har ikke nogen minder om, at de i hendes familie tog på madpakke skovture sammen. Noget som hun selv holder meget af, at gøre sammen med Therese og som de begge nyder.

ULYKKELIG, MEN IKKE ALENE

Christina og jeg taler sammen om ulykkelighed, hvad man har brug for, når man er ulykkelig og om Christina kender til den følelse. Christina fortæller, at for hende er ulykkelighed noget, hun ofte har været alene om. Hvor hun har følt sig forkert og uelsket. Vi får talt om, at det at være ked af det er en følelse alle mennesker kender til. Nogen gange går vi med følelserne alene, andre gange snakker vi med en ven eller noget familie om dem.

Vi taler om, at det ikke er så slemt, at være ked af det, hvis man ikke er alene. At trøst kan lindre. Christina får igennem disse samtaler et andet forhold til det, at være ked af det. Hun erfarer, at det er en menneskelig følelse og at trøst og nærvær lindrer. At tårer lindrer i sorgen over det, der ikke blev, som man ønskede. Hun kan nu se, at hun kan være der for Therese med sit nærvær og trøst. Hvis Christina selv føler sig ramt, ved hun, hvad hun kan gøre for sig selv uden at blande Terese ind i det. Nu bliver det nemmere, at være sammen med Therese, når hun er ked af det.

Christina oplever efterfølgende, at hendes måde at være sammen med Therese på, bliver mindre anstrengt. Hun oplever at, Therese hurtigere er videre med, at lege og være glad, når der har været konflikter. Hun oplever at Christina oftere kommer og putter sig ind til hende og bare sidder der en stund, hvor alt er godt.

Da Christina gennemskuer, at når Therese bliver ked af ved et nej, så er det en del af Thereses modningsproces, så bliver det meget lettere for Christina , at sige et kærligt nej og holde fast i det.

Eksempler Familieliv Forside

Tobias bliver rasende når vi beder ham om noget

by Hanne Isbak

Mikkel og Rikke:

Hvordan får vi Tobias til at høre efter, hvad vi siger?

Mikael og Rikke kom til mig med overnævnte spørgsmål. De havde, som de selv sagde, det store problemer med, at få Tobias på 5 år til at høre efter, hvad de sagde og følge helt almindelige retningslinjer.

Forældrenes bekymring

Mikael og Rikke fortalte, at når de bad Tobias om noget, resulterede det altid i ballade og konflikter. De havde forsøgt med at sende ham på værelset, så han kunne tænke over tingene. De havde forsøgt sig med, at give sig god tid til at forklare Tobias, hvad han skulle og hvorfor. De havde forsøgt sig med, at give ham et klistermærke til at sætte i en bog, når han hørte efter. De havde forsøgt med alt. Ingen af metoderne havde den ønskede effekt.

Forældrene fortæller, at de er ved at opgive. Rikke er gravid i 6te måned og de kan ikke se sig selv med en lille baby i huset og med konstante konflikter med Tobias.

(mere…)

Eksempler Forside

Johannes kan ikke tage imod en besked

by Hanne Isbak

Pia og Jens:

Vores barn vil ikke høre efter

Pia og Jens kommer til mig, fordi deres søn Johannes, på 5 år, ikke vil høre efter. De er meget bekymrede for fremtiden, for hvordan skal det gå, når Johannes kommer i skole og ikke kan tage imod en besked uden, at det ender i store konflikter.

Problemet ifølge forældrene

Pia og Jens siger, at de kan se, når Johannes er ved at køre op. I den situation skynder de sig at forsøge at stoppe ham, f.eks. ved at sige, at det vil vi ikke se på. Johannes stopper ikke sit raseriudbrud af den grund. Tværtimod oplever forældrene, at han nærmest eskalerer og bliver endnu mere frustreret.

Pia og Jens tror at Johannes har behov for, at de skal være skrappe over for ham, så han forstår, at det ikke nytter at blive så rasende.

Vi taler om hvordan de i fredstid, har kontakt med Johannes og forældrene fortæller, at de gerne ser TV sammen med ham og at han putter sig ind til dem. Efter en snak om, hvor vigtigt det er for Johannes, at kunne mærke, at de altid vil ham, erkender forældrene, at den nære kontakt, de kunne have med ham tidligere, er forsvundet i alle konflikterne.

Forældrenes savn

Forældrene erkender, hvor meget de savner at have det godt med deres dreng og lave hyggelige ting sammen med ham. Så de tager nogle af de gode vaner frem igen. Med at putte, fortælle godnathistorier og have god tid, udflugter sammen og Jens begynder at tage Johannes med i svømmehal. Efterhånden får de opbygget en bedre kontakt. Forældrene får en forståelse af, at skæld ud og afstraffelse ved at afskære kontakten, stresser børnene og giver dem uro, som selvfølgelig viser sig i den måde, de opfører sig på.

Børn i Johannes alder, kan ikke reflektere, som vi voksne kan, de er ikke neurologisk i stand til det. Derfor virker opdragelse ikke, hvis opdragelse betyder belønning og straf.

Det skal tilføjes, at der kan være andre forstyrrelser der spiller ind, når barnet er udadreagerende.

Læs mere om barnets udvikling her.