Vores barn vil ikke høre efter
Pia og Jens kommer til mig, fordi deres søn Johannes, på 5 år, ikke vil høre efter. De er meget bekymrede for fremtiden, for hvordan skal det gå, når Johannes kommer i skole og ikke kan tage imod en besked uden, at det ender i store konflikter.
Problemet ifølge forældrene
Pia og Jens siger, at de kan se, når Johannes er ved at køre op. I den situation skynder de sig at forsøge at stoppe ham, f.eks. ved at sige, at det vil vi ikke se på. Johannes stopper ikke sit raseriudbrud af den grund. Tværtimod oplever forældrene, at han nærmest eskalerer og bliver endnu mere frustreret.
Pia og Jens tror at Johannes har behov for, at de skal være skrappe over for ham, så han forstår, at det ikke nytter at blive så rasende.
Vi taler om hvordan de i fredstid, har kontakt med Johannes og forældrene fortæller, at de gerne ser TV sammen med ham og at han putter sig ind til dem. Efter en snak om, hvor vigtigt det er for Johannes, at kunne mærke, at de altid vil ham, erkender forældrene, at den nære kontakt, de kunne have med ham tidligere, er forsvundet i alle konflikterne.
Forældrenes savn
Forældrene erkender, hvor meget de savner at have det godt med deres dreng og lave hyggelige ting sammen med ham. Så de tager nogle af de gode vaner frem igen. Med at putte, fortælle godnathistorier og have god tid, udflugter sammen og Jens begynder at tage Johannes med i svømmehal. Efterhånden får de opbygget en bedre kontakt. Forældrene får en forståelse af, at skæld ud og afstraffelse ved at afskære kontakten, stresser børnene og giver dem uro, som selvfølgelig viser sig i den måde, de opfører sig på.
Børn i Johannes alder, kan ikke reflektere, som vi voksne kan, de er ikke neurologisk i stand til det. Derfor virker opdragelse ikke, hvis opdragelse betyder belønning og straf.
Det skal tilføjes, at der kan være andre forstyrrelser der spiller ind, når barnet er udadreagerende.
