title-box

Spædbørnsterapi

Spædbørnsterapi

Spædbarnsterapi anvendes til behandling af traumatiske oplevelser fra den tidlige barndom.

Et mønster bliver skabt
I de første måneder af barnets liv, kan det være ude for skræmmende oplevelser, som det på grund af sin umodenhed ikke har mulighed for at fortolke og som det i pågældende situation ikke havde beskyttende relationer mod.
Disse oplevelser lagrer sig i det lille barns bevidsthed og når det siden hen i livet, oplever noget der kan minde om denne oplevelse, kommer det til at genopleve frygten fra det uforståelige fra den gang.
Genoplevelsen kan blive fremprovokeret i situationer hvor stemningen er den samme eller hvor der er dufte, smage eller lyde der minder om det ubehag som barnet oplevede. Det mønster vil fortsætte, hvis der ikke bliver skabt mulighed for barnet for at få formidlet relationen og forståelsen, der passer til de sanseoplevelser barnet har erindring om.

For spædbørn, større børn og voksne
Spædbarnsterapi bruges derfor til spædbørn, større børn og voksne som i den tidlige barndom har oplevet overvældende og skræmmende situationer.
Situationer, hvor der ikke samtidig har været beskyttende relationer. Det har gjort oplevelserne traumatiske.

Det kan for eksempel være:

  • Under hospitalsindlæggelse, hvor barnet har oplevet høje lyde og smertefulde og ubehagelige undersøgelser.
  • Ved for tidlig fødsel, hvor der kan opstå vægring mod spisning, fordi barnet er blevet sondemadet.
  • Ved en adoption, dødsfald, sygdom eller fødselsdepression hos mor eller far, hvor der har været tale om ufrivillige adskillelser.

Sådanne oplevelser, kan forstyrre og binde energi, der skulle anvendes i de vigtige udviklingsprocesser som barnet videre, skal igennem.

 

Har I spørgsmål eller ønsker en tid er i velkomne til at ringe :

Hanne Isbak, Stormgade 9, 7100 Vejle, tlf. 20498676.

eller sende en mail til:

Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.