title-box

Familieterapi

Familierådgivning

Rigtig mange forældre kender til at være usikker på, om man slår til. Vi vil gerne støtte vores barn, men hvordan gør vi det bedst?
Vi kan komme til at føle os afmægtige over for de mange udfordringer vi kommer ud for som forældre.

Nybagte forældre
Som nybagt forælder oplever du måske at barnet er meget uroligt, græder meget, ikke rigtig vil sove eller spise. Måske viser den lille bare generel utilpashed. Du synes, du har prøvet alt – uden at det har hjulpet. Du bliver i tvivl om, hvordan du skal forstå dit barns signaler, eller om du har gjort noget forkert uden at du ved hvad.

Børnehavebarnet

Når barnet bliver større og skal i børnehave oplever du måske at han eller hun ikke rigtig virker glad. Pædagogerne siger, han er for stille, for larmende, for voldsom eller ikke forstår at sige fra. Du kan blive i tvivl, om det er dig der gør det hele forkert, eller om de i børnehaven slet ikke forstår lige netop dit barn.

Skolebarnet
Skolebarnet kommer hjem og fortæller om mobning, mister måske lysten til at gå i skole, vil ikke læse lektier, har aldrig kammerater med hjem og får ofte skældud af læreren.

Teenageren
Den unge teenager kan også mistrives. Du hører om selvskadende unge og du oplever at lige netop din teenager er humørsvingende. Du oplever at skældud ikke hjælper og værelset roder værre end nogensinde, uanset hvad du siger og gør.

Min behandling
Jeg tilbyder, at arbejde sammen med jer som familie for, at få opmærksomhed på jeres indbyrdes relationer. Hvordan har I det sammen? Er der en positiv og udviklende atmosfære i jeres familie? Hvornår er det, at du ikke længere er kærlig. Hvor er du ikke længere respektfuld. Er du tydelig, så børnene oplever at du har holdninger som du kan præsentere dem for og samtidig være lyttende i forhold til deres virkelighed.
Med afsæt i jeres konkrete hverdag, arbejder vi hen i mod en bedre struktur og en bedre kontaktform.
Børn har brug for en tydelig struktur i hverdagen. F.eks. skal det ikke blive til en stor diskussion, hver aften, hvornår børnene skal i seng. Der har børnene brug for at far og mor er enige om måden det foregår på, hvornår tidspunktet er og at de får det til at ske.
Hvordan afvikles måltiderne? Sidder vi rundt om bordet til måltidet og mødes, eller spiser hvert familiemedlem for sig selv? Er der taget beslutning om, at det er sådan det skal være?
Det er vigtigt, at forældrene går ind og er tydelige ledere og siger hvordan de vil have det og frem for alt, selv går foran og får det til at blive sådan. Så kan barnet bruge energien på at udvikle sig inden for disse rammer.  
Kontakten i familien skal være respektfuld og ligeværdig. Det betyder, at når barnet kommer med sine ønsker bliver det behandlet med respekt og ikke fejet at bordet, med kommentarer, der er nedsættende i forhold til barnets alder eller forstand. Igen er forældrene de bedste modeller, for hvordan man taler sammen. Hvis far og mor ikke er respektfulde over for hinanden, så bliver børnene det heller ikke. Børnene kan have svært ved at komme med deres ønsker, fordi de oplever at blive nedgjort, gjort til grin eller misforstået og hvem har lyst til at blive det.
Det er muligt at det i forløbet bliver nødvendigt med parterapi, børnesamtaler eller med individuel terapi for forældrene.

Møder i institutionen
Jeg bistår også gerne under møder med dit barns institution. Er samarbejdet gået i hårdknude, kan det være en fordel at have en tredjepart med som man er tryg ved. Jeg kan hjælpe med at kommunikationen kan bibeholdes konstruktiv og målrettet.

Har I spørgsmål eller ønsker en tid er i velkomne til at ringe :

Hanne Isbak, Stormgade 9, 7100 Vejle, tlf. 20498676.

eller sende en mail til:

Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.